Tre spørgsmål du skal stille dig selv, inden du udvider din virksomhed

1397 visninger

29. jun. 2017

Har du virksomhed og allerede ansatte, er du måske kommet til spørgsmålene: “Skal jeg udvide mere, og hvordan gør jeg?” Mange andre spørgsmål presser sig på, måske kender du nogle af dem:

– Vil jeg så sætte den eksisterende virksomhed over styr?

– Hvad nu, hvis min revisor eller advokat siger, at det er en stor risiko at løbe?

– Har jeg pengene til en udvidelse?

– Hvad kræver en udvidelse?

Spørgsmålene kan hobe sig op, så her i blogindlægget giver jeg dig nogle pejlemærker, som du kan støtte dig op ad eller blive inspireret af.

#1 Risiko giver højere gevinst

Gevinst kommer sjældent, uden at du skal påtage dig en risiko, og hvis det ikke var tilfældet, ville alle andre jo gøre det. Derfor skal du indledningsvis være klar over, hvor på risikoskalaen du ønsker at være. Fx er jeg personligt ekstremt risikovillig, uden at jeg kaster mig hovedkulds ud i investeringer. Men jeg er indstillet på at miste et højere beløb end gennemsnittet, hvorfor jeg ofte også investerer mere end andre i lignende situationer. Det gør jeg, fordi jeg kan se, at jeg har en evne til at vælge gode investeringer og ofte har mere information om investeringen end andre. Det betyder også, at rådgivere ikke altid kan give et godt svar, fordi de netop ikke har den samme information som dig.

Stil dig derfor spørgsmålet: ”Hvor meget er du villig til at tabe i forbindelse med en udvidelse af din virksomhed?” Du skal naturligvis ikke satse mere, end du har råd og lyst til at tabe.

#2 Kan du kvantificere gevinsten og potentialet?

Jeg investerer kun, hvis det står mig lysende klart, at det kan blive en god investering. Hvis jeg er i tvivl, investerer jeg ikke. Gør dig derfor nogle overvejelser på baggrund af både kvalificerede analyser og din erfaring i det marked, du er i. Er det realistisk, at investeringen og udvidelsen giver det forventede afkast?

#3 Next step: Hvornår skal du ikke udvide?

Invester og udvid ikke, hvis du ikke har en plan. Forud for en udvidelse skal du opstille KPI’er og lægge et budget, så du ved, om du er på rette kurs undervejs i din udvidelse, sådan så du kan justere løbende og konstant har et stramt fokus på, om udvidelsen går i den rigtige retning eller ej.

Efterlad en kommentar