Vil du arbejde med andre succesfulde, ambitiøse og dygtige mennesker, der har en eller flere unikke egenskaber? Jeg har netop lavet endnu et exit, som betyder, at jeg investerer i samtlige af mine virksomheder (Bilagscan, Salary, Cashboard, Successteam og Moneyflow).

Det er populært at skifte sit faste job ud, fra en traditionel virksomhed og over i startup/scaleup-iværksætteri, fordi det åbner op for store ansvarsområder og vel den fedeste rejse, som man kan komme på. Nu får du muligheden for at komme på en rejse for livet. Er du interesseret i nogen af de nedenstående stillinger, så husk at klik for under hvert stillingsopslag, hvor CV og ansøgning kan uploades, samt du finder en dybdegående beskrivelse af hvert job.

I virksomhederne udvider vi over hele linjen, men jeg etablerer også mit eget investeringsselskab, X-mansion, som både skal varetage eksisterende investeringer og opsnappe nye. Nedenfor ser du en oversigt over de stillinger/roller, som jeg officielt har brug for at finde andre stærke personligheder til. Del gerne hvert opslag eller send dit netværk ind til denne side, hvis du altså ikke selv passer som fod i hose i en eller flere af mine virksomheder.

I det følgende blogindlæg kan du finde stillingsopslag inden for tre kategorier:

A) Administration

  • PA – personal assistent, deltid i X-mansion ApS
  • CFO – løbende sparring om rapportering i X-mansion ApS
  • Legal i X-mansion ApS
  • Support og onboarding I Salary.dk ApS
  • Office assistant – deltid i Bilagscan ApS

B) Marketing, kommunikation og kommercielt

  • Copywriter og kommunikation i X-mansion ApS
  • Direktør eller CMO i Salary.dk ApS
  • Marketingsansvarlig i Salary.dk ApS
  • Kommerciel direktør i Cashboard ApS
  • CMO i Bilagscan ApS
  • Copywriter i Bilagscan ApS
  • Sales DK i Bilagscan ApS
  • Sales UK – English-speaking sales person at Bilagscan ApS

C) Udviklere

  • Frontend-udvikler i Bilagscan ApS
  • Backend-udvikler i Bilagscan ApS
  • SysAdmin i Bilagscan ApS

X-mansion ApS – stillingsopslag til ny teametablering

X-mansion er en ny virksomhed, der varetager mine investeringer, men også sikrer, at nye kommer til inden for ekstremt snævre kriterier med afsæt i regnskabssoftware og fintech. Dette team skal hjælpe og aflaste mig i det arbejde, jeg har varetaget ene mand frem til nu. Vi skal som team arbejde side om side med et mål om at vækste porteføljen.

1. PA – personal assistent, deltid (modtager ikke flere ansøgere)
Jeg har investeret i en lang række virksomheder, og tiden er knap i hverdagen. Derfor har jeg brug for en proaktiv og selvstændig person (mand/kvinde), som er indstillet på at hjælpe mig med alverdens praktiske ting, kalenderkoordinering og håndtering af dokumenter i de virksomheder, som jeg har investeret i. Du indgår på lige fod med resten af mit team. Stillingen kræver, at du kan arbejde ca. 15-20 timer om ugen. Dit arbejde foregår primært fra Dampfærgevej, hvor Bilagscan også har kontor. Timerne ligger spredt ud i løbet af hverdagen, og fleksibilitet i arbejdet er en fast del af din indsats. Du skal have en god energi, ikke være bange for at tage fat, og så er det altafgørende, at vi har et gensidigt tillidsforhold til hinanden. Det er ikke vigtigt, om du kender til startup/iværksætteri, men det er et plus, hvis du før har arbejdet i en lignende stilling og har et naturligt service-mindset. Løn efter aftale.

LÆS MERE & ANSØG HER

2. CFO – løbende sparring om rapportering (NETOP BESAT!)
I forbindelse med flere investeringer i mine virksomheder har jeg brug for en person, som kan strukturere rapportering i mine porteføljevirksomheder samt assistere de pågældende virksomheder med budgettering, likviditetsstyring og bred finansiel indsigt. Du kan læse mere om stillingen, som har været slået op i forbindelse med CFO-stilling i Bilagscan. Er du interesseret, så send et CV til toke@tokekruse.com med en kort beskrivelse af, hvorfor du søger jobbet.

3. Copywriter, kommunikation og branding
Jeg har brug for en person, som er god til både at skrive og kommunikere i bred forstand. Du kommer til at få ansvaret for al tekst, som jeg sender ud i form af blogindlæg, bøger og mere generel kommunikation, som fx videoer og opslag på LinkedIn.

LÆS MERE & ANSØG HER

4. Legal (NETOP BESAT!)
Jeg har en del aftaler igennem min involvering i diverse selskaber. Dit ansvar er at sikre strømlinede legal-processer på tværs af alle virksomheder og sørge for, at virksomhederne overholder GDPR, ansættelsesret o.l., herunder indgåelse af de korrekte ejeraftaler. Der vil være adgang til en erfaren og dygtig senioradvokat, som har både dansk og amerikansk ret. Er du interesseret, så send et CV til toke@tokekruse.com med en kort beskrivelse af, hvorfor du søger jobbet.

Salary.dk ApS – stillingsopslag til etablering af teamet

Salary er en virksomhed, som har været i gang siden 2016 og gik i markedet sidst i 2017. Siden da har vi vækstet måned efter måned med flere tusinde lønsedler. I forbindelse med min nyeste kapitalindsprøjtning udvider vi teamet kraftigt. Hertil har vi brug for at etablere et team, som rækker udover de seks ejere, der alle deltager aktivt i driften.

5. Direktør eller CMO i Salary
Vi søger en kommerciel direktør, der har erfaring med SaaS-firmaer og gerne indsigt i marketing og evt. salg som et ekstra plus. Stillingen er marketingstung, så vi formoder, at du kender til AdWords, SEO, SaaS-forretningsmodellen og generelt har et højt drive, så du er i stand til at vækste forretningen yderligere med god energi og viden. Du skal være yderst selvstændig og handlekraftig, og det gør ikke noget, at du også har en ”lille” iværksætter i maven, så du også kan arbejde under de rammer, som et startup kan tilbyde. Du får en markedskonform løn.

LÆS MERE & ANSØG HER

6. Marketingsansvarlig i Salary
Er en direktørpost for meget, og er du mere fagligt fokuseret på marketing med mindre ledelse og det store ansvar, som følger med en CEO-stilling, så er marketingsstillingen oplagt at søge. Her får du ansvaret for at drive trafik til Salary.dk, nyhedsbreve, trigger-mails o.l. Vi benytter os af eksterne bureauer, men mangler en, som kan styre marketingsprocesserne i stiv arm. Du får en markedskonform løn.

LÆS MERE & ANSØG HER

7. Support og onboarding i Salary
Du har indsigt i løn og bogføring på et vist niveau og kender til gældende danske regler. Du er proaktiv og løser udfordringer selvstændigt. Du har måske tidligere siddet i en supportfunktion, hvor dit primære værktøj har været en telefon og e-mail. Du ved, hvordan du opbygger en database over standardsvar og et godt katalog med hjælpeartikler. Stillingen er til en start deltid, men kan over tid blive fuldtid. Du får en markedskonform løn.

LÆS MERE & ANSØG HER

Cashboard ApS – stillingsopslag til nyt team

Cashboard er en virksomhed, i hvilken vi har udviklet software, der underbygger bogholderens arbejdsgange og rutiner, så de kan blive mere effektive.

8. Kommerciel direktør
Cashboard er en ny virksomhed, hvor ejerne har arbejdet i 12 måneder med at udvikle produktet. Vi er klar til at gå i markedet, men har brug for en, som kan drive forretningen og bringe produktet i markedet. Vi er indstillet på, at der er optioner, og du bliver en del af den nuværende ejerkreds, når du har vist dit værd og resultater. Du får en markedskonform løn.

LÆS MERE & ANSØG HER

Bilagscan ApS – stillingsopslag til udvidelse af det eksisterende team

I Bilagscan får vi snart nyt navn, fordi vi skal til udlandet. I forbindelse med en større kapitalrejsning udvider vi det eksisterende team med helt nye afdelinger, herunder marketing, flere udviklere, salg og administration.

9. Frontend-udvikler
Du vil være en del af udviklingsafdelingen og refererer til CTO’en. Teamet består lige nu primært af backend-udviklere. Der er samtidig en UX’er, som laver designs til frontend. Derfor vil dialogen primært gå med UX’er, PO, CTO og koordinering med backend-udviklerne. Du bliver ansvarlig for alt frontend-arbejde i virksomheden og skal samtidig være den 100 % implementerende udvikler, bortset fra mobil-apps.

LÆS MERE OG ANSØG HER

10. Backend-udvikler
Vi søger en backend-udvikler i Python, og du bliver en del af vores scannerteam, der lige nu består af 3,5 udviklere. Du skal stå for stabilitet og kø-systemer, og det er vigtigt, at du har flere års erfaring i at bygge større systemer. De vigtigste teknologier, du skal have arbejdet med, er:

– Python
– PostgresSQL
– Reddis/RabbitMQ
– Kubernetes/Gcloud

Og du kommer til at arbejde med fx:

– Køsystem med RabbitMQ
– API Endpoints til frontend
– Hastighedsoptimeringer
– Scanner API endpoints
– Distributor-system til HDR
– Optimering af database og queries

LÆS MERE OG ANSØG HER

11. Office assistant – deltid
Du er service-minded og forstår vigtigheden af at sikre, at alle har det godt omkring dig. Du refererer til selskabets CFO. Du har det fulde ansvar for kontorets udseende, funktioner og kultur. Dertil vil du sideløbende agere som assistent for medarbejderne, hovedsageligt selskabets adm. direktør, Dan Rose. Din arbejdstid er ca. 20-30 timer om ugen, omkring kl. 10-14 i hverdagene. Du får en høj grad af frihed, og dine opgaver vil bl.a. bestå af:

– At være ansvarlig for frokost, herunder opstilling af buffet
– At være ansvarlig for, at møderum klargøres og afryddes
– At være ansvarlig for rengøringsfirma og let rengøring i løbet af ugen
– At bestille kontorartikler og småting
– At booke fly og diverse billetter.

LÆS MERE OG ANSØG HER

12. CMO i Bilagscan
Du er erfaren inden for marketing og er senior i den forstand, at du skal kunne opbygge din egen afdeling og tage teten med hensyn til, hvad der skal gøres, og hvor der skal sættes ind for at få det meste ud af marketingafdelingen. Du skal enten have erfaring fra bureau eller have arbejdet med bureauer før, da det vil fylde meget. Annoncering i AdWords og på sociale medier bliver håndteret af bureau. Du skal også kunne oversætte ledelsens strategi til marketingtiltag, og derfor skal du også have et strategisk mindset. Opgaverne kan bl.a. være følgende:

– Mapping af funnel
– Hjemmeside (ansvar for kommunikation og styring af agency)
– Visuel identitet, herunder brand og koncept (sammen med agency)
– PR (sammen med agency)
– Annoncering (sammen med agency)
– Evt. online onboarding
– Markedsanalyser
– Nyhedsbreve
– Salgsmateriale til salg (PowerPoints og cases).

LÆS MERE OG ANSØG HER

13. Copywriter i Bilagscan
Vi søger en dygtig, erfaren og skarp tekstforfatter og brandekspert. En, som forstår sig på ord, men også forstår at skære dem fra, hvis der er for mange. Vi har brug for samuraiklingeskarpe sætninger, og det skal være på både dansk og engelsk. Opgaverne kan bl.a. være følgende:

– At assistere med salgsmateriale
– At koordinere opgaver imellem bureauer
– At sørge for indhold til blogindlæg
– At lave cases med kunder
– At skrive indhold til hjemmeside og SoMe
– Webside-opdateringer
– Copywriting
– Nyhedsbreve.

Mere info: Skriv til dan@bilagscan.dk

14. Sales DK i Bilagscan
Du skal være en del af salgsteamet på fuldtid og kunne arbejde i teams. Samtidig skal du kunne køre meget selvstændigt, da alle sælgere har 100 % ejerskab over egne accounts. Du refererer til firmaets salgschef og bliver på lige fod med de andre sælgere en del af salgsteamet. Du får en grundig oplæring i Bilagscans produkt, men forventes at have en teknisk forståelse ved opstart. Med teknisk forståelse menes enten, at du ved, hvad et API er, og hvordan det fungerer, eller at du har indsigt i regnskabsteknik. Ydermere kommer sælgeren igennem Bilagscans interne onboarding-program og får en kontaktperson fra udviklingsteamet, så forbindelsen med salg og produkt er kort og kontant.

LÆS MERE OG ANSØG HER

15. Sales UK – English-speaking sales person at Bilagscan
We’re opening an office in London, but you will work from the headquarter in Copenhagen. You are strong on the phone and with a clear and sound voice. You will make the first calls before our English CEO and founder Toke Kruse will follow up and meet the customers in person in the UK. As you will work from the Danish office it is an advantage if you can speak or understand Danish as you will be the first foreign-speaking person for now.

Send an e-mail to Søren at st@bilagscan.dk for more information.

16. SysAdmin i Bilagscan
Du skal have erfaring i at bygge større systemer, og de vigtigste teknologier, som du kommer til at arbejde med, er:

• Python
• PostgresSQL
• Reddis/RabbitMQ
• Kubernetes/Gcloud

Dine opgaver bliver bl.a.:
• Opsætning og vedligeholdelse af logning
• Opsætning og vedligeholdelse af overvågning af produktionssystemer
• Opsætning og vedligeholdelse af standard software, herunder Kubernetes, Postgres, RabbitMQ, Redis og Gcloud
• Opsætning og vedligeholdelse af backup af produktionsdata
• Sparring med backend- og frontend-udviklere om bygning af produktionssystemer.

Skriv til dan@bilagscan.dk

Gå aldrig glip af et blogindlæg – tilmeld dig mit nyhedsbrev.

Leave a Reply