Toke Kruse: Seks iværksætterfremmende forslag fra Folkemødet 2017 til politikerne

1639 visninger

27. jun. 2017

Iværksætteri og programmering er sexet, og derfor har jeg samlet seks iværksætterfremmende forslag til politikerne. For vi er alle enige om, at både iværksættere og teknologi skal sikre Danmarks fremtid. Derfor må vi som samfund også indrette os derefter.

Iværksætterpanelet er allerede godt i gang, men her er seks områder, som kan supplere deres rapport senere på året, så den bliver ekstra sexet.

 

#1 Bedre kapitalvilkår

I Danmark skal vi øge konkurrencen blandt investorer ved at gøre det mere attraktivt at investere i gode idéer og startups. Dette kan konkret gøres ved at give fradrag, hvis en investering ikke går hjem, eller sænke skatten, når det går godt. Begge dele er allerede muligt i både Sverige og England. Der er trods alt en større tillid i en familie, hvis der skal lånes penge eller skydes penge ind i en ny idé til en fra familien, end hvis man skal overbevise sin bankrådgiver. Familiemedlemmer skulle have en stor fordel ved at investere i egne familieidéer. Fx kunne familien få skattefri forrentning af lån eller en nedsat skat for aktieafkast ved sådanne investeringer. Selvfølgelig følger risiko og gevinst hinanden – og sådan skal det altid være, men det ændrer ikke på, at politikerne skal se på, hvordan flere private kan investere i startups frem for at have en pensionsopsparing eller have pengene låst fast i de passive mursten.

Hele tanken om, at en iværksætter kan arbejde 70-80 timer om ugen igennem flere år, hvorefter man skal aflevere 42 % i skat af gevinsten, står i kontrast til, at en passiv boligejer kan nøjes med at bo i et hus, mens han ligger på sofaen, og så indkassere en milliongevinst – skattefrit! Der mangler fairness og lige vilkår på de skattesatser, som vi opererer med i Danmark, for de afholder danskere fra at investere i startups med enorme vækstpotentialer.

#2 Flere talenter og flere it-uddannede

Vi skal både have iværksætteri og programmering på skoleskemaet, sådan så vi i fremtiden får endnu flere udviklere og endnu flere vækstiværksættere. Det er ikke en dans på roser at være iværksætter, og det er langtfra noget, som alle egner sig til, men hvis vi gennem uddannelse giver folk nogle af de kompetencer, som iværksætteri kræver, vil vi også blive dygtigere og få flere vækstiværksættere. Iværksætteri handler fortsat om praktiske erfaringer, men mange tror fejlagtigt, at det ingen uddannelse kræver – det gør det. Se bare på Tommy Ahlers, der kom fra McKinsey, eller min egen baggrund fra både CBS, Københavns Universitet og IT-universitetet eller et af mine tidligere blogindlæg om emnet.

Lars Tvede tilføjede på sin Facebook d. 18. juni: uddanner man flere it-folk, skabes der flere softwarevirksomheder og det øger igen efterspørgslen for flere it-folk. Disse virksomheder skal Danmark leve af, så lad os nu få uddannet flere mennesker inden for teknologi, med fokus på især udviklere.

Tag fx Zendesk, Vivino og Tradeshift – alle danske virksomheder af oprindelse. Virksomheder, som har fået udenlandsk funding og har deres hovedkontorer uden for Danmark – fordi der er mere risikovillig kapital uden for landet. De har dog alle tre udviklingsafdelinger i Danmark. For vi kan godt – men vi ville kunne nå meget længere, hvis vi uddannede langt flere udviklere. Det er en vækstkatalysator uden sammenligning. Det er viden, Danmark skal leve af – og at uddanne udviklere og værktøjer, der skaber vækstiværksættere, er vejen frem.

#3 Ingen skat på warrantaftale

Skattepraksis omkring warrant/optionsaftaler i Danmark er forældet, uhensigtsmæssig og urimelig. Det er sådan, at hvis du giver 1 % andele af et startup, og du har nogle investeringsrunder bag, kan en medarbejder risikere at skulle betale skat af dette værdipapir. Er virksomheden 30 mio. værd på papiret, ja, så koster det medarbejderen 300.000 kr. som ekstra indkomst, der skal betales skat af. Det begrænser medarbejdere i at blive medejere og få den samme upside, som stifterne og investorerne får. For udover skatten arbejder disse medarbejdere ofte til en lavere løn, netop fordi det er et startup. Det skal ændres og vedtages.

#4 Opgør med fortidens monopoler

Når monopoler opstår som følge af store krav og kringlede regler søsat af politikere for at komme ind på et marked, må politikerne nødvendigvis også pålægge disse monopoler at følge den teknologiske udvikling for at undgå, at det sætter en stopper for væksten i samfundet. Her er et tiltag, hvor bankerne er pålagt at give adgang til erhvervskunders elektroniske bankudtog via et åbent API altafgørende. Dette er de blevet pålagt inden 2019, men der er mange andre steder, hvor politikerne skal kræve, at disse monopoler skal gøre deres kunders data tilgængelige. Alternativt mister vi et stort teknologisk opsving og går glip af vækstvirksomheder, som udspringer af de nye muligheder, der følger med. 4 år før MobilePay gik man i USA ud med Square, som tilbød smartphoneejere at tage imod kreditkort. Det var ikke muligt i DK, eftersom bankerne og Nets sad hårdt på Dankortet. Politikerne har altså en pligt til at få løsnet op i disse monopoler, så nye virksomheder kan opstå og skabe helt nye produkter og ikke mindst tusindvis af arbejdspladser.

#5 Fremtidsmodel for internationalt scope

Politikerne skal få et åbensindet syn mod udlandet og international ekspansion, for sådan er præmisserne nu engang i denne teknologiske udvikling. It og software har ingen nationale grænser, og derfor skal politikerne tilgodese denne naturlige, grænseløse tilgang til, hvordan danske virksomheder bliver store. Det sker nemlig ikke udelukkende fra dansk grund, men i særdeleshed ved at vores danske iværksættere rejser ud af Danmark under lempelige skattevilkår, som kan trække de succesfulde iværksættere retur til Danmark med et ønske om at geninvestere i Danmark og forbruge og betale tilbage til udgangspunktet.

Det betyder samtidig, at vi skal gøre op med den traditionelle tankegang om, at store danske virksomheder kun kan eksistere, hvis de udelukkende ligger i Danmark. Det gjorde de i højere grad før i tiden med eksempler som fx Grundfos og Danfoss. Men se bare på Mærsk – de er et glimrende eksempel på, at enorme vækstrater nødvendigvis skal hentes ved, at vi er repræsenteret med virksomheder uden for landets grænser. Vi må altså indstille os på, at hvis vi ønsker flere 1.000-tals-virksomheder, er formlen en stor tiltrækningskraft på mennesker også uden for Danmarks grænser, ligesom vi skal være åbne over for, at danske iværksættere har frie rammer til at slå sig ned i udlandet med afsæt i gode rammevilkår.

Politikere skal altså give iværksættere lyst til at forlade DK med gode muligheder for at komme retur i stedet for at holde dem væk eller afskrække med voldsomme skatter og urimelige, kringlede regler.

#6 Holdningsændring om, at øgede skatter giver et bedre samfund

Det er så let at angribe politikere, der ønsker skattelettelser, men i sidste ende er det os som samfund, der snydes for vækst og fremgang. Man bliver ikke et rigere samfund, fordi man hæver skatterne. Tværtimod bliver vi alle sammen – rig som fattig – fattigere. Her vil det være på sin plads, at Danmark lærer af Schweiz i stedet for at fremmedgøre dette land, som er blevet fremhævet ved flere lejligheder, bl.a. i indlægget ”Hvad kan Danmark lære af Schweiz”. En sådan holdningsændring kan koste nogle politikere stemmer, men det er ærligt talt usolidarisk og yderst egoistisk at fastholde danskere i den tro, at jo højere skatter, jo mere godhjertede mennesker er vi, og jo mere vækst får vi. Det er jo sådan, at hvis man beskatter ting, køber folk færre af dem. Sådan fungerer det også, når det gælder om at investere i virksomheder: Hvis den potentielle fortjeneste bliver beskattet hårdt, eller skatten på arbejde øges, ønsker mennesket at arbejde mindre.

Politikere skal kræve iværksættere, vækst og teknologisk udvikling, ikke det modsatte. Det er yderst skadeligt for vores samfund, hvis vi ikke anerkender, at skatterne i Danmark ER for høje, kringlede og urimelige, som jeg skrev i mit seneste debatindlæg på Finans.dk.

Afslutning

Danmark står over for et valg: Skal vi være med til at definere vores fremtid, eller skal vi stå og se på. Vi har før i tiden været et medarbejderpræget land, men tiden opfordrer til deleøkonomi, mere freelance-arbejde og iværksætteri. Politikerne skal understøtte denne udvikling og vedstå sig deres enorme ansvar.

Følg med på indlægget 2 Kommentarer

  • søren siger:

    Problem med flere IT uddannede er jo at der allerede er mange IT uddannede.

    De er bare ikke accepteret, fordi den uddannelse de måtte have som IT supporter, datateknikker, front support og alle de andre ikke giver anledning til at flere virksomheder giver dem efteruddannelse, hvis de ønsker en såkaldt udvikler.

    Og hvad er faktisk en udvikler´s rolle.
    Det problem har mange også svært ved overhovedet at definerer og sætte ord på.
    De fleste henviser til du skal programmere et eller andet stykke software med nået kode af en art. Men hvad ligger der bagved i det som firmaerne har brug for.

    Derfor vil det være oplagt, at starte ud med at afsætte penge midler af i virksomhederne til dette. Og herefter tilbyde disse efteruddannelser og kurser som nærmest er usynlig lige nu for mange IT uddannede.
    Det er ikke nået de møder i deres hverdag.

    • Toke Kruse siger:

      Hej Søren

      It-folk kan bestemt defineres mere snævert. Det er ikke sådan, at fordi man har en uddannelse, der indeholder “it”, så sikres fremtiden. Når jeg skriver “it-folk”, så mener jeg med en hovedvægt på programmører, men bestemt også it-ledelses-uddannelser, som kan arbejde i softwarevirksomheder.

      Jeg har alle dage haft brug for flere udviklere end der har været adgang til i markedet. Så her, er der et stort hul. Derudover er it-projektledere også i høj kurs, hvor de skal forstå både den tekniske og kommercielle del.

      Der er nok at tage af.

      Toke

Efterlad en kommentar