Toke Kruse sælger sin amerikanske iværksætterdrøm, mens Billy i Danmark fortsætter i topform

2562 visninger

25. mar. 2019

Lad os først spole tiden tilbage til 2012. Klokken er 6.00, og min nærmeste familie er samlet i Københavns Lufthavn. Tårerne triller ned ad kinderne på min lillesøster, mens jeg vinker farvel og går til sikkerhedskontrollen. Min medstifter og jeg har taget en beslutning om at flytte til San Francisco og købt to enkeltbilletter. Vores danske lejligheder er opsagt, og som det eneste medbringer vi store kufferter foruden vores arbejdsvisa (alt det og mere til kan du se eller gense mere om i Den amerikanske iværksætterdrøm fra 2012).

Want an English version of the blog post – click here!

Men hvad skete der med det amerikanske eventyr? Her i blogindlægget kan du læse om det punktum, som netop er blevet sat i forbindelse med, at jeg har solgte mine aktiver fra i Billy Inc. (altså den amerikanske del af regnskabsprogrammet Billy) og mit danske selskab Billy ApS har som en del af den samlede handel indgået en attraktiv licensaftale med den amerikanske køber. Køberen, som offentliggøres på et senere tidspunkt, har  700.000 små virksomheder registreret, som nu vil blive eksponeret over for mit regnskabsprogram under køberens eget navn.

Billy Danmark fortsætter ufortrødent med et internationalt sigte

Der er nu gået 7 år, siden jeg vinkede farvel, og med denne værdifulde deal har jeg afrundet noget af det største og bedste, jeg har foretaget mig i min 18 år lange iværksætterkarriere. En amerikansk vækstvirksomhed har købt det, der blev sat i søen i 2012, og indgået en licensaftale med moderselskabet Billy ApS, som ejer rettighederne til den unikke, brugervenlige regnskabssoftware og fortsætter med at vækste i Danmark og i nye lande. Millionerne for licensaftalen med den amerikanske køber og fra salget, bliver således første spadestik til en større ekspansionsstrategi ud i flere lande. Vi har med denne deal vist, at Billy kan meget mere end at rulles ud i Danmark og nu har vi også pengene til at gå i krig med nye lande ud fra samme formel, hvor vi finder lokale partnere i de forskellige lande, vi ønsker at gå ind i.

International ekspansionsstrategi i Billy Danmark skydes for alvor i gang

Mit USA-eventyr har betydet, at Billy har fået en international profil fra start. Vores software er skalerbart på et helt andet niveau, end nogen af vores danske konkurrenter har kunnet matche, uanset om vi taler om Dinero eller om regnskabskæmpen E-conomic. Ikke alene er Billy det eneste regnskabsprogram med et fuldt åbent REST API (som giver bedre integrationer og lettere at udvikle); vi vil i fremtiden også koble flere lande på med målrettede markedsindtog. Allerede senere i 2019 kommer turen til Sverige og Norge. Man kan med rette sige, at vores amerikanske sats har banet vejen for, at det danske Billy har opnået en unik position, som nu lader os træde aktivt ind i nye lande. Det skal fejres med champagne og konfetti!

Det bedste ved USA-eventyret udover vores internationale profil

Mangt og meget kan nævnes udover vores åbne REST API og brugervenlighed, men det allerbedste var de oplevelser, som jeg har kunnet tage med mig, og den indsigt og det perspektiv, som udlandsopholdet har givet mig. Jeg endte med at være væk i knap fire år og lærte at have et internationalt ”take” på mine efterfølgende iværksættervirksomheder.

Prisen er hemmelig

Omdrejningspunktet for exits og deals af denne karakter handler også om, hvor mange millioner man samlet får ud af det, men i dette tilfælde er det fortroligt. Dog trækker den samlede handel allerede sine tydelige spor i årsregnskabet for 2018, hvor vi bl.a. har vendt en negativ egenkapital på 2.500.000 kr. til et plus, der kan lægges til en i forvejen vækstende danske virksomhed Billy ApS. Jeg kan derfor sige, at jeg ikke går sulten i seng, og at det køberen betaler, er fuldt ud tilfredsstillende.

Den amerikanske drøm var ikke problemfri

Jeg anbefaler altid andre iværksættere at prøve lykken uden for Danmarks grænser, for selvom de konkurrencemæssige betingelser er hårde, kan man lære ufatteligt meget. En af mine største udfordringer var de 9 timers tidsforskel og et halvt døgns rejsetid mellem Danmark og USA. Netop dette er imidlertid også en af fordelene ved at rejse langt væk: at man får tingene på afstand og får arbejdsro. Vores amerikanske selskab blev aldrig helt lige så udbredt på det amerikanske marked, som Billy er blevet det i Danmark, men vi har flere år været repræsenteret som blandt det mest brugervenlige regnskabsprogrammer til mindre virksomheder, hvor vi sågar i 2016, fik førstepladsen i USA som dét mest brugervenlige regnskabsprogram på sitet Capterra (udenlandsk pendant til Trustpilot).

Det amerikanske eventyr slutter, mens Billy ApS i Danmark fortsætter i højt gear

Samlet set, er Billy Danmark og Billy USA en stor succes, for det er lykkes os at bygge et skalerbart regnskabssoftware, der med sit fuldt åbne API er unikt og elskede af udviklere – ikke bare i Danmark, men langt udover de danske grænser. Udover et stringent fokus på at bygge og investere tid og penge i softwaren og den højeste brugervenlighed i markedet, har vi også skabt en dansk vækstvirksomhed, der i dag har 30 fuldtidspersoner ansat med Jonas Midtgaard i spidsen.

Selvom det amerikanske iværksættereventyr er slut, har Billy Danmark aldrig været i bedre form. År efter år vækster vi med over 30 %. Derfor tør jeg godt love, at de danske brugere går en spændende tid i møde. Vi har i øvrigt teamet op med nu ni fuldtidsudviklere, flere supportere, marketing og et administrationsapparat, der sikrer en velsmurt organisation. Og det kan jeg takker mit danske team for.

Gratis regnskabsprogram

Og er du ikke bruger af Billy endnu, så er regnskabsprogrammet gratis at bruge for de mindste og gratis at prøve for alle.

Tak til dig fordi du læste med!

Billy’s founder Toke Kruse (tv.) og CEO Jonas Midtgaard (th.)

Følg med på indlægget 15 Kommentarer

Efterlad en kommentar