Toke Kruse: Jeg søger en cand.merc.FIR. med ca. 5 års erfaring til ny CFO-stilling i vækstende scale-up

686 visninger

23. jul. 2019

Sidder du på ferie og har ikke lyst til at komme tilbage til jobbet, så har jeg måske netop det job, der vil få dig til at pakke sydfrugterne og mødes i løbet af august til en uformel snak om de udfordringer, som jeg står over for, og håber, at du kan hjælpe mig med.

En af mine virksomheder, Bilagscan, søger en CFO til fire dages arbejde om ugen, mens jeg selv søger en CFO til mit holdingselskab en dag om ugen. Arbejdet kræver, at du har erfaring med finansiel rapportering, har arbejdet med likviditets- og driftsbudgetter, samt du er social anlagt og kan indgå i et team, hvor gennemsnitsalderen er 30 år. Du har lyst ti at få indsigt i, hvordan man vækster virksomheder ud af ingen til og gør dem til millionforretninger.

Du kan fx have studeret Cand.merc. i Finansiering og Regnskab på CBS eller har været financial controller i en længere periode, der giver dig tilstrækkelig viden og indsigt i, hvordan man bygger optimal rapportering op for nedenstående typer virksomheder.

Derudover er det en klar fordel, hvis du før har arbejdet med kapitalrejsning inden for startups/iværksættervirksomheder, ligesom det er et plus, hvis du forstår vigtigheden i at digitalisere og automatisere regnskabsprocesser.

Du får et stort ansvarsområde og kan selv strukturere dine nøgleopgaver, hvor det primære formål er, at du skal give virksomhedernes ledelse og ejere et økonomisk overblik og indsigt i, hvordan virksomhederne klarer sig og hvad pengene bruges på.

Tiltrækkes du af ovenstående og vil arbejde med andre ambitiøse, energiske og dygtige mennesker, så er CFO-jobbet måske noget for dig. Nedenfor har jeg uddybet detaljerne for jobbet:

Opgavebeskrivelser

Bilagscan (4 dage om ugen)

  • Du får det fulde ansvar for udarbejdelse af likviditetsbudget og driftsbudget
  • Du får det fulde ansvar for udarbejdelse af finansielle forecast-modeller for performance og forventede indvirkning af fx prisændringer, nye produkter og forventet omsætning i fremtiden
  • Du får det fulde ansvar for kommende kapitalrunder, som indbefatter kvalitetskontrol af budgetter, nøgletal og lignende. Noget jeg selv har stået for i flere år, men har brug for at frigive min tid og lade andre tage over her. Dermed assisterer jeg også med indsigt, hvad dette kræver.

Mine andre virksomheder (1 dag om ugen):

  • Du får ansvaret for al økonomisk rapportering for mine fem andre investeringer ud over Bilagscan, som skal sikre ensrettede rapportering på tværs af porteføljevirksomhederne svarende til en dags arbejde om ugen. Arbejdet består i at opstille et likviditets- og driftsbudget, samt en simpel rapporteringsmåde, som samtlige af direktørerne i diverse selskaber kan følge og rapportere på baggrund af
  • Strømline rapportering, som skal give mig det fulde overblik over, hvordan porteføljevirksomhederne klarer sig og hvordan fremtidens forventes af udvikle sig i retning af
  • Du skal oparbejde så meget indsigt i virksomhederne, at du kan assistere dem eller bogholderen med at opstille regnskaber i samarbejdet med selskabernes tilknyttede revisorer. Det forventes altså ikke, at du skal udarbejde regnskaberne, men udlevere det materiale og data, der skal til for, at en revisor kan
  • I de af virksomhederne, som er i opstartsfasen, hvor de ikke har en CFO, får du rollen som ”CFO” – eller ansvarlig for virksomhedens budgetter, hvor du tillige får en bogholder tilknyttet, der kan håndtere den månedlige bankafstemning og foretage månedslukning af budgetterne. Dit arbejde ligger altså i at sikre kvalitet og ensartethed, selv når virksomhederne ikke er større en 10 personer. Du er altså den regnskabskyndige i en mellemliggende periode, som gør virksomheden klar til, at de kan ansætte deres egen CFO over tid

Teamet, du arbejder med

  • I Bilagscan har du én ansat under dig, som er en intern eller ekstern bogholder, hvis ansvar er at stå for al bogføring af diverse bilag, lægge alle bilag til betaling og forfaldende bogholderiarbejde, herunder månedsvis lønafvikling (som i øvrigt sker automatisk fra måned til måned med mindre, der er nyansættelser eller ændringer)
  • Du skal rapportere til den adm. direktør, Dan Rose Johansen, for arbejdet i Bilagscan, mens arbejdet i mit holdingselskab rapporteres direkte til mig
  • Teamet i Bilagscan er i dag på 15 personer, men efter en større, afsluttet kapitalrejsning, skal teamet øges til ca. 25 personer inden for de næste 6-12 måneder
  • Du er i fast dialog med mig, som min ”højre” hånd og får indsigt i tingene, før de sker igennem dit arbejde med mit holdingselskab

Om virksomhederne

  • Bilagscan, som er den virksomhed, du skal arbejde med og fungere som CFO for, blev stiftet i 2015 af Preben Damgaard, Dan Rose Johansen og mig selv. Vi scanner og digitaliserer bilag for mere end 10.000 virksomheder. Du kan læse mere om virksomheden på www.bilagscan.dk
  • De andre virksomheder, som du skal kvalitetssikre rapportering for, er alle inden for den finansielle sektor og har mellem 5-30 ansatte. Fælles for dem alle er, at de vækster og er i fasen fra startup til scaleup
  • Løn og regnskab foregår i henholdsvis Salary og Billy (virksomheder, som jeg i øvrigt ejer begge), mens budgettering pt. foregår i Excel-ark

Om mig

  • Det er vigtigt, at vi kan arbejde godt sammen, så jeg vil foreslå, at du tjekker min webside www.tokekruse.dk ud, for at danne dig et indtryk af mig
  • Jeg har været iværksætter i 18 år og startet mere end 10 virksomheder, exittet tre
  • Skrevet 10 bøger om iværksætteri
  • Medstifter af bl.a. regnskabsprogrammet Billy og lønprogrammet Salary
  • 36 år gammel

Løn, ansættelsestidspunkt og kontaktdetaljer

  • Vi har budget til 50-60.000 kr. pr. md.
  • Ansættelse fra 1. september
  • Arbejdssted: Dampfærgevej 8

Send mail med CV og et par ord om, hvorfor du synes ovenstående er interessant til toke@bilagscan.dk 

Efterlad en kommentar