Ny app kan stoppe coronavirus og redde menneskeliv, hvis vi udvikler og spreder app’en sammen

1035 visninger

19. mar. 2020

Tidligere på ugen fik jeg idéen til en app, men i mellem tiden var nogen andre i gang med selv det samme. Jeg ønsker dog at dele mine tanker i stedet for at flere teams bygge på det samme, og du kan læse mere om app’en på C19. Her er de i gang med at bygge en app, som kan redde menneskeliv og gøre en forskel.

Når app’en er færdig, vil jeg sammen med andre frivillige sprede app’en igennem sociale medier, tv-stationer og andre mediekanaler, hvorefter den gratis kan downloades af både raske og syge. Min oprindelige tanke var, at vi skal samle datapunkter for, hvordan coronavirussen udvikler sig. Dermed vil vi løbende kunne følge udviklingen. Men ikke nok med det: Det er tanken, at personer, som brugerne har været i nærheden af, og som efterfølgende kan være blevet smittet, straks informeres og kan tage ekstra forholdsregler såsom at blive hjemme.

App’en behøver i sin første version ikke at være kompliceret, men kan indeholde de mest basale funktioner, sådan at vi hurtigst muligt får den distribueret til flest mulige. Hvad der kommer i den første version, ved jeg ikke i skrivende stund, men her er mine inputs til den.

Funktionerne kunne fx være:

  • Brugeren tildeles et anonymt brugernavn.
  • Brugeren oplyser alder og køn, og GSP-koordinatorer trackes løbende (som man kender det fra andre apps).
  • Tilstand vælges: Rask, Sløj, Syg, Bekræftet coronasmittet, Bekræftet rask efter coronasmitte, samt Tilføjelser som fx løbende temperaturinputs.
  • En aktiv app sender:
    – Anbefalinger ud om virussen
    – Smitterisiko i forhold til GPS-krydsninger.
  • Andet:
    – Folk skal selektere ud fra en række valgmuligheder, hvilken symptomer de havde, da de var syge, som man får mere viden om sygdommen i forhold til personprofil

Gevinst:

  • Vi kender udviklingen og tilstanden blandt brugerne.
  • Appen kan varsle til de brugere, man har været i nærheden af.
  • Vi kan isolere de muligt smittede hurtigere.

Det er klart, at for at få projektet til at rulle, kræves der mere end et simpelt blogindlæg, men kan vi stå sammen, så kan effekten være stor.

Du kan også tilmelde dig teamet på https://c19.dk/faq#contributors

Følg med på indlægget 12 Kommentarer

Efterlad en kommentar