Case: Sådan gik Billys team fra 6 til 30 ansatte

276 visninger

02. maj. 2017

Toke Kruse interviewer CEO Jonas Midtgaard. Få gratis adgang til det + 4 andre eksperter. I alt 60 minutter med gode råd, idéer og inspiration til iværksættere og selvstændige med ansatte.

knap (1)

Vil du høre, hvordan vi i Billy byggede et stærkt team og gik fra 6 til 30 ansatte på to år? Så skal du læse med her. Jeg har interviewet den administrerende direktør, Jonas Midtgaard, fra regnskabsprogrammet Billy. Han overtog styringen af virksomheden, da jeg havde boet i USA i tre år. Billy havde fået en størrelse, som gav økonomi til at have en aktiv direktør, mens virksomheden indtil det stadie havde kørt som en udviklingsvirksomhed, hvor alt fokus havde været på at bygge version 2 af Billy, der blev lanceret i løbet af 2014.

Kerneelementerne fra interviewet er samlet nedenfor, men hvis du har 10 minutter, så kan det blive dine bedst anvendte 10 minutter, hvis du står over for at skulle vækste din virksomhed og i den forbindelse skal til at øge antallet af ansatte.

 

Gennemsigtighed igennem KPI

Når du ansætter nye mennesker, så vil de som udgangspunkt gerne gøre det godt, men det kan være svært at vide, hvor på skalaen man ligger, hvis ikke du som leder giver dine ansatte faste, enkle og overskuelige KPI’er. De kan både bruges som målepunkter for fremdrift og også være medarbejderens eget værktøj til at fokusere på de områder, der tæller for virksomheden. Hvis du fx har et team på fem mand, og en person underperformer, er det 20 % af virksomhedens ansatte. Det er meget!

Standard operating procedure

I takt med at du ansætter, er det en central del, at folk ved, hvem der har hvilket ansvar. Derfor skal du som leder udarbejde en ”standard operating procedure” for hver enkelt ansat. I starten, når man som leder begynder at sætte organisationen i system, vil det ikke være ualmindeligt, at folk ikke mener, at de nye procedurer er nødvendige, men hold fast – det er de! Du skal som leder derfor være forberedt på, at du vil møde modstand, og at du skal gå i spidsen for andre og indstille dem på denne forandring.

Data skal sikre kontinuerlig vækst og fokus på skalering de rigtige steder

Vækst skal ske ud fra data points, som skal sikre, at det, der igangsættes, har en effekt. Dermed får du som leder et overblik over, hvornår du skal skalere det, der virker, hvad der skal lukkes ned, og hvornår du skal prøve noget andet. Der er mange ting, som prøves af og fejler, men med tracking af dine resultater kan du skalere din virksomhed mere effektivt.

Afslutning og to sidste gode råd

KPI skal altså være et styringsværktøj til, at medarbejdere kan performe bedre, men er primært et redskab til medarbejderen selv. Det kræver arbejde og tålmodighed at arbejde med KPI’er, indtil det er fuldt ud implementeret.

Som en sidste ting for en vækstende virksomhed skal du have 100 % kontrol over din likviditet, så du altid kan betale dine regninger. Og netop fordi din succes handler om det team, du har, skal du også have en god rekrutteringsproces, som skal sikre, at du konstant har et high performer-team. Som leder skal du også erkende, at hvis du fyrer hurtigt, er det fordi, at du som leder har fejlet under ansættelsesproceduren.

Fem andre eksperter udtaler sig…

Dette blogindlæg er 1 ud af 5, som er målrettet virksomheder og ledere, der gerne vil vækste deres virksomhed. Der er fem områder:

– Strategi
Design
PR
SEO
Growth hacking

Efterlad en kommentar